Essentials
Træk vejret dybt, og lad dig omslutte af den nordiske livsstil.
Træk vejret dybt, og mærk kystlinjens salte luft på dine læber.
Bare træk vejret. Vær den, du er.
GAI+LISVA
Klassikere
Det hele begyndte med en smuk, gammel villa i Aarhus ved navn LISVA: En bygning med klassiske detaljer og en tidsløs elegance, der vidner om en forgangen storhedstid. Og vores bedstemors stil, der emmede af hendes sans for enkelthed og charme, ses stadig i alle de valg, vi træffer. Det er herfra, at vores klassiske styles er udsprunget, og de har fulgt os lige siden. For udsøgt enkelthed går aldrig af mode, og det er i den, du finder friheden til at føle dig tilpas i dig selv. Alle vores styles – fra klassiske T-shirts til det blødeste undertøj – er skabt til at give dig friheden til at være præcis den, du er.
Materialer
Vi vælger vores materialer med stor omhu:
Hør, bomuld og genanvendte materialer – uendeligt bløde mod din hud og skabt til at holde. Garn, der får et ekstra liv, og genanvendt cashmere fra små norditalienske producenter. Håndstrikkede sweatre fra Bolivia af lokal uld, økologisk bomuld og styles skabt til at blive brugt og slidt ned til sidste trevl. Yogatøj lavet af genbrugsplastik forvandlet til åndbare, bløde fibre, der giver dig støtte, når du bevæger dig.
Vi ved godt, at vi ikke er perfekte. I stedet stræber vi efter at blive endnu bedre til at kombinere kvalitet og en bevidst produktion ved at huske på, at hvert et stykke stof og hver en garnnøgle er en ressource, som skal værdsættes.
Yoga wear
Stræk din krop, og giv dit sind en pause. Find dit flow, og bliv i bevægelsen. Acceptér, at alt det, der er dig, er præcis, som det skal være. Og mens rejsen er din, giver vi dig den allerbedste støtte til at nå dit mål med yoga wear, som får dig til at føle dig tilpas i dig selv. Vores yoga wear muliggør forvandlingen, og støtter dig såvel i det daglige som i din tiltrængte søgen efter din følelse af indre velvære og ro.